Bryllupsbeklædning

Jeg elsker bryllupper, det er noget helt specielt ved at få lov til at dele to personers måske mest specielle dag. Derfor bliver jeg også altid meget glad når vi får en bryllupsinvitation med posten. I dag kom der så en, og jeg blev som altid i godt humør med det samme, da man jo næsten altid kan se det på kuverten. Jeg blev dog lidt overrasket, da jeg vendte det om, og så hvem afsenderen var.

Det var nemlig fra min gamle barndomsven Pierre, der skal giftes med kvinden han åbenbart har boet sammen med i snart 10 år. Grunden til at jeg skriver åbenbart er, at jeg aldrig har mødt hende. Jeg har nemlig ikke set Pierre i mere end 15 år, og derfor undrede det mig også en anelse at få en invitation.

Som jeg husker Pierre var han altid en meget afslappet fyr, der så let på stort set alting. Det er også det jeg har fået fortalt omkring ham, af de venner jeg stadig snakker med som ser ham. Det undrede mig altså for det første at få invitationen, og så undrede det mig meget, at der på invitationen står dresscode: Galla.

Jeg føler at jeg er nødt til at tage med, også selvom det betyder at vi skal en tur til Frankrig til maj. Vi havde overvejet at tage derned alligevel, nu bliver det så bare et par uger tidligere, så det gør ikke så meget. Men jeg bliver nok også nødt til at købe en smoking, da jeg ikke ejer en efter et uheld for nogle år siden med en fest ved en sø….. (men det er en anden historie).

Jeg har en masse sorte jakkesæt, men en smoking har jeg altså ikke længere, så det lader til at jeg må på udkig, men jeg har fået et godt øje til en fra Wilvorst, også selvom jeg ikke er den store tilhænger af tysk tøj. En af mine gode danske venner har en lignende, og den ligner en million, så det kan godt jeg jeg er nødt til at gå på kompromis med mine holdninger. Det er meget stilfuldt er passer fint i min prisklasse, og der er jo også et gammelt ordsprog om tysk kvalitet. Egentlig ville jeg helst have haft et Louis Vuitton, men det er budgettet vist ikke til i øjeblikket.